Myanmar: 10 års medieudvikling i fare

Myanmar gennemgik en historisk udvikling og tog vigtige skridt i transformeringen imod demokratisk regeringsførelse og positiv medieudvikling på kort tid.

For ti år siden havde Myanmar et af verdens hårdeste censurregimer. De eneste frie og uafhængige medier arbejdede fra eksil. Da overgangsregeringen bad om hjælp til at reformere landets forældede mediesektor, som ikke ville være i stand til understøtte de forestående demokratiske udviklinger, havde IMS allerede arbejdet flere år med burmesiske eksilmedier og var derfor godt rustet til opgaven. I løbet af de følgende år var vi dybt involveret i grundlæggende og omfattende reformer, der ville bane vejen for frit og uafhængige medier.

Efter militærkuppet 1. februar 2021 har Myanmars civilsamfund nu mere brug for støtte end nogensinde for at opretholde den fremgang, der er blevet kæmpet for i det seneste årti.

Her ser du en oversigt over den fremgang, som medierne har opnået:

2008

Regeringen indfører en ny forfatning i maj. På trods af at forfatningen giver en fjerdedel af pladserne i parlamentet til militæret, så er det en milepæl i Myanmars demokratiske transition.

2010

Det første parlamentsvalg afholdes i november. Det militærstøttede parti Union Solidarity and Development Party (USDP) vinder valget, men fortsætter demokratiske reformer.

2011

IMS bliver – med støtte fra den dansk, svensk og norske regering – inviteret til at assistere i udviklingen af mediereformer af Myanmars regering og Ministerie for Information.

2012

Under militærets styre blev alle bøger, artikler, illustrationer, fotos og digte gennemgået af det såkaldte censur-kontor, Press Scrutiny and Registration Division, som slettede, redigerede og omskrev alt, hvis der var bare skyggen af kritik for styret. Kontoret opløses og praksissen med at præ-censurere udgivelser afskaffes. Denne store sejr for pressefriheden resulterer i oprettelsen af mere en 400 dag-, uge- og månedsblade inden udgangen af 2013.

2014

Nyhedsmedieloven opretter en uafhængig instans, Myanmar Press Council, til at overse og regulere nyhedsmedierne. Regeringen letter sin kontrol over medierne. Presserådet møder ikke internationale standarder med det samme, men muliggør alligevel vigtige skridt i udviklingen af landets medier. Det ses eksempelvis i udarbejdelsen af et sæt etiske retningslinjer for journalister, som promoveres i hele landet. Derudover åbner tre medieinstitutioner med støtte fra IMS: den første private journalistuddannelse Myanmar Journalism Institute og de to medierettighedsorganisationer Myanmar Journalists Network og Myanmar Journalist Association.

2015

8. november holder Myanmar sit første åbne, nationale valg i 25 år. Aung San Suu Kyi og hendes parti National League for Democracy (NLD) vinder en jordskredssejr, hovedsagligt over USDP, der består af mange eks-militærledere. Alligevel fortsætter militærets magt, som gør det svært for den civile regering at manøvrere, da forfatningen giver dem 25% af pladserne i parlamentet og derved en de facto mulighed for at nedlægge veto over for forfatningsændringer. Den gængse opfattelse blandt befolkningen er at landet bliver ledet af to forskellige – og ofte rivaliserende – regeringen, en civil og en militær.

2016

Hvor overgangsregeringen brugte mediasektoren som en accelerator for demokratiske reformer, så sænker den nye demokratisk valgt regering farten på medieudviklingsinitiativer. Det tidligere militære regimes politiske og administrative systemer er ikke lette at transformere, og det nye bureaukrati har begrænset kapacitet når det kommer til komplekse politiske problemer.

Samtidig tager sociale medier, særligt Facebook, Myanmar med storm. På mange nye telefoner er Facebook-app’en præ-installeret og landets befolkning får den opfattelse, at Facebook er lig med internettet. Den nye platform skaber nye muligheder for at udbrede nyheder og faciliteten offentlig debat, men på grund af dårlige digitale og mediefærdigheder er burmeserne også sårbare i forhold til spredning af mis- og desinformation. Derudover er Myanmar midt i en fredsproces, og vedholdende etniske spændinger gør befolkningen udsat i forhold til hate speech.

2017

Volden i Rakhine eskalerer i august og udvikler sig til en alvorlig humanitær krise på grænsen imellem Bangladesh og Myanmar, som beskrives af FN som ”et lærebogseksempel på etnisk udrensning.” Senere har rapporter fra FN og Facebook selv konkluderet at omfattende desinformation og hate speech har været en medvirkende faktor i folkemordet. NLD and Aung San Suu Kyis manglende handling og anerkendelse af situationens alvor skaber en stemning af international skuffelse.

2018-19

NLD og Aung San Suu Kyi er fortsat stærke ikoner for demokratisk udvikling i Myanmar, særligt blandt Bamar-gruppen, på trods af international kritik, økonomisk nedgang og fortsatte etniske spændinger.

2020

Covid-19 rammer verden og både første og anden bølger spreder sig i Myanmar. Pandemien resulterer også i en økonomisk krise med katastrofale sociale konsekvenser. Landet har et forholdsvist lavt dødstal med mindre end 3000 døde i slutningen af året. Mange tilskriver Aung San Suu Kyi og NLDs håndtering af pandemien den sundhedsmæssige succes, hvilket booster deres popularitet i landet.

I oktober indføres en ny broadcasting-lov og med den etableres et uafhængigt råd til at regulere og sætte standarder for fremdriften af sektoren. Loven blev oprindeligt vedtaget i 2015, men implementeringen blev forsinket.

8. november afholdes endnu et demokratisk parlamentsvalg i Myanmar. Mange trodser coronapandemien, og stemmeprocenten ender på 70 procent. Det er endnu en jordskredssejr for Aung San Suu Kyi og NLD som vinder 396 ud af 476 pladser i parlamentet. Det militærstøttede USDP opnår kun 33 pladser.

2021

Militæret vedholder anklager om stemmesvindel i månederne efter parlamentsvalgt i november 2020. 1. februar styrter de regeringen i et kup tidligt om morgenen – den samme dag som det nye parlament skulle mødes for første gang. I stedet bliver mange politikere anholdt imens militæret magt med overtager offentlige bygninger, styrker kontroller over medier og informationsinfrastruktur og annoncerer en liste af nye USDP-ministre.