Denne artikel er publiseret den 17. maj 2021.
Hvordan hjælper IMS afghanske journalister?
I over to årtier har IMS arbejdet for at øge sikkerheden for afghanske journalister gennem støtte til lokale partnere. Det er vigtigt at skelne mellem tiden før Kabul faldt i august og den periode, vi har oplevet efter. Før var indsatsen vanskelig, men foregik sammen med myndigheder, politi og militær. For eksempel trænede IMS-partner Afghan Journalists Safety Committee (AJSC) medier i inklusion og indgik i dialog om at udvikle politikker og retningslinjer for journalisters sikkerhed. Nogle hundrede journalister har haft brug for akut hjælp til re-allokering eller midlertidig bolig, hvis de var kommet i søgelyset eller havde modtaget trusler. Det system fungerede godt og er blevet kopieret i andre lande. Efter Taleban indtog Kabul, har indsatsen været en helt anden. Alle kendte aftaler og metoder blev med ét slettet. Tusindvis af journalister har følt sig truet eller er blevet udsat for trusler, og mange har ønsket at komme ud af landet.
Står IMS for evakuering af afghanske journalister?
Nej, det er ikke vores ekspertise. IMS er med i flere koordinerende grupper, blandt andet ‘Journalists In Distress’-netværket, hvor relevante organisationer fordeler opgaverne mellem sig. IMS’ fokus har været på at fastholde, hvad der er opbygget i Afghanistan og omlægge hjælpen i landet med fokus på sikkerhed for journalister, primært gennem vores partner AJSC. IMS har i tillæg samarbejdet med de nordiske udenrigsministerier, som har sammensat lister over NGO-arbejdere med nordiske relationer. Dertil har vi forsøgt at lægge pres på både politikere i Danmark og andre lande om også at lade journalister i livsfare komme i betragtning til evakuering. En del af opgaven har været at bistå med at vurdere sikkerhedsrisici for de enkelte, hvilket under de nuværende omstændigheder er en meget vanskelig opgave. Desuden har vi måttet erkende, at villigheden til at inkludere journalister på de forskellige evakueringsflyvninger har været stærkt begrænset.
Hvad med de mange afghanske journalister, som stadig er i landet?
Vilkårene for medier i Afghanistan er ekstremt vanskelige. Mange medier er lukket, mens andre fortsætter dækningen under ændrede forhold. Taleban har lagt forskellige former for pres på medierne, blandt andet fysiske overgreb, fængslinger eller psykisk pres i form af trusler og anden intimidering. Taleban har på et møde tilbage i september udstukket 11 retningslinjer, som instruerer medier og journalister i, hvordan de skal udføre deres arbejde. Dette har ført til omfattende selvcensur i medierne, når det kommer til historier, der kan opfattes som kontroversielle. På den måde har disse retningslinjer allerede undermineret mediernes muligheder for at producere god journalistik. For de afghanske journalister har situationen siden august selvsagt haft store konsekvenser. Mange har mistet deres livsgrundlag og indtægt på grund af lukkede medier, og frygten er blevet en del af hverdagen. Dertil kommer at det fortsat har vist sig svært at evakuere store antal. Man estimerer at op mod 130.000 mennesker har forladt landet. IMS arbejder fortsat for et mangfoldigt mediebillede i Afghanistan, hvilket blandt andet sker gennem at sikre vores partneres medarbejdere, så de fortsat kan arbejde, sikre finansiering til afghanske medier både i og uden for Afghanistan, samt at sætte sikkerhed for afghanske journalister på dagsordenen, også i den vestlige verden.
Hvilken hjælp giver IMS og jeres partnere lige nu til journalister?
De mekanismer – f.eks. ’shelters’ – som fungerede før Kabuls fald fungerer stadig, men under helt andre forhold. Da Taleban har magten i hele landet, må man i højere grad samarbejde med dem og ikke flytte de udsatte journalister til andre byer, som man tidligere har gjort. IMS’ partner AJSC har måttet omlægge en del af indsatsen og også ansætte flere for at respondere på den massive efterspørgsel. Medarbejderne har selv været bange for deres sikkerhed, og ud fra en fælles sikkerhedsvurdering af, hvem der var i størst risiko og bedst kunne fortsætte arbejdet uden for landet, er tre medarbejdere blevet evakueret. I Afghanistan udfører 48 ansatte og mange frivillige fortsat et enormt arbejde for at drive shelters, arrangere transport og rådgive om, hvad man som journalist kan gøre. Frustrationen for mange afghanske journalister er selvsagt enorm i denne situation, hvilket vi har stor forståelse for og deler.
Samtidig er der en opgave i at have en fortløbende dialog med Taleban om mediernes rolle i samfundet. For eksempel udkommer AJSC hver uge med en rapport om overgreb på journalister, som så tages op med Talebans øverste ledelse for at sikre, at enkelte Taliban-krigeres handlinger, i modstrid med hvad Talibans ledelse siger, ikke går under radaren og i bedste fald straffes.
Hvordan ser fremtiden ud?
Det er utroligt svært at svare på. Vi har erfaringer fra andre lande, for eksempel Syrien, hvor man har set stærke onlinemedier blive bygget op uden for landet. Lige nu handler det om at være klar alle de steder, hvor det er muligt at gøre noget – om det så handler om at få sikkerhedsmekanismer til at fungere bedre, rådgive enkelte journalister og medier, give tag over hovedet eller pege på politiske løsninger. Det er essentielt, at det arbejde fortsætter, og IMS’ vigtigste rolle er nu at støtte de medier og organisationer, som kan løfte den opgave bedst muligt.
