Privatlivspolitik

Fortrolighedspolitik

Vi sikrer din ret til privatliv, når du besøger vores hjemmeside eller kommunikerer med os. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi behandler de personoplysninger, som du deler med os.

Vi respekterer din ret til at kontrollere, hvordan dine personoplysninger behandles. Derfor behandler vi kun dine personoplysninger i det omfang det er nødvendigt for at besvare en forespørgsel fra dig.

Den dataansvarlige organisation for behandling af dine persondata er:

IMS International Media Support

Nørregade 18
1165 København K
info@mediasupport.org
CVR nr.: 2648 7013

(Omtales herefter ”IMS”)

IMS’ databeskyttelsesrådgiver er ansvarlig for at føre tilsyn med, at IMS overholder persondataforordningen, databeskyttelsesloven samt denne privatlivspolitik. Alle spørgsmål vedrørende politikken, behandling af dine persondata samt mistanke om manglende overholdelse, kan du rette til: Bjarne Hansen, email: bha@mediasupport.org

Formål med indsamlingen af dine persondata

Vi leverer en række ydelser til dig som bruger på vores websider, herunder tilmelding til konferencer, mulighed for at søge et job.

Dig som giver et bidrag: Vi behandler dine persondata for at kunne administrere dine indbetalinger, sende dig nødvendig information om dit/dine bidrag, indberette dit bidrag til SKAT hvis aftalt med dig, og sende dig markedsføringsmateriale.

Når du bruger vores websider opsamles en række data, hvis du accepterer, at vi må indsamle cookies.

Hvilke persondata behandler vi?

Som besøgende på IMS websider behandler vi dit navn, kontaktoplysninger, samt konto og registreringsnummer når relevant. Vælger du at vi skal indberette dit bidrag til SKAT, skal vi registrere og videregive dit cpr.nr. til SKAT.

Hvorfor har vi lov til at behandle dine persondata?

Fordi behandlingen af dine data er nødvendig for, at vi kan levere de rette services for brugerne, opfylde vores aftaler med brugerne og håndtere forespørgsler og lignende forud for eventuel indgåelse af aftaler med IMS. Der hvor det er relevant beder vi om dit samtykke inden behandlingen.

Hvor længe opbevarer vi dine persondata?

Vi opbevarer dine persondata i den tid, du er tilknyttet IMS.

Bidragydere

Vi anvender begrebet bidragydere om dig som giver et bidrag, er donor, erhvervspartner eller kontaktperson for en fond.

Formål med indsamlingen af dine persondata

I IMS anvender vi dine persondata som bidragyder til følgende:

  • Dig som giver et bidrag: Vi behandler dine persondata for at kunne administrere dine indbetalinger, sende dig nødvendig information om dit/dine bidrag, indberette dit/dine bidrag til SKAT (hvis aftalt med dig) og sende og kontakte dig med markedsføringsmateriale, såfremt det er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende markedsføringslov.
    I det tilfælde, at du har frabedt dig at modtage markedsføringsmateriale eller blive kontaktet af IMS i det hele taget, gemmer vi dine oplysninger på ubestemt tid, så vi kan tage hensyn til dit ønske. Såfremt du giver et bidrag efter afmelding, så behandler vi igen din data ud fra legitim interesse, jf. Persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f). Vi har en legitim interesse i at behandle dine personoplysninger (såsom e-mailadresse, navn og telefonnummer) til brug for markedsføringsformål. Vores legitime interesse består således i at kende til dine præferencer, så vi bedre kan tilpasse vores information til dig og i sidste ende tilbyde nyheder, appeller og tjenesteydelser, der opfylder dine behov og ønsker. Det er ligeledes med henvisning til legitim interesse, at vi udarbejder diverse statistikker over antallet af støtter, køb, bidrag, brug af hjemmesiden, m.v.
  • Donor: Vi behandler dine persondata i forbindelse med en række projektrelaterede opgaver, herunder kontraktstyring, økonomistyring og afrapportering internt, til donorer, samarbejdslande og organisationer.
  • Fond: Vi behandler dine persondata i IMS’ ansøgning til din fond og til den efterfølgende administration af kontrakten med fonden.
  • Erhvervspartner: Vi behandler dine persondata for at kunne administrere dine indbetalinger, sende dig nødvendig information om dit/dine bidrag, indberette dit/dine bidrag til SKAT (hvis aftalt med dig) og sende og kontakte dig med markedsføringsmateriale, såfremt det er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende markedsføringslov.

Hvilke persondata behandler vi?

For alle gælder at vi behandler dit navn og kontaktoplysninger, og hvor relevant, din titel. For personer der giver et bidrag behandler vi ydermere de oplysninger du har delt med os fx konto- og registreringsnummer samt dit cpr.nr, hvis du har valgt at vi skal indberette dit bidrag til SKAT. Vi optager også samtaler, når du ringes op i telemarketing mhp. kvalitetssikring af opkaldet samt uddannelse og træning.

Hvorfor har vi lov til at behandle dine persondata?

Behandlingen af dine data er nødvendig for, at vi kan opfylde vores kontrakt med en fond, donor eller erhvervspartner. Det er desuden IMS’ legitime interesse at registrere kontaktpersoner på fonde, donorer og erhvervspartnere, hvor vi vil søge om bidrag til IMS eller indgå et samarbejde.

Det er IMS’ legitime interesse at gemme data på de personer som giver et bidrag. Vi er desuden forpligtet af bogføringsloven til at gemme data om bidragydere i fem år plus indeværende år.

Hvor længe opbevarer vi dine persondata?

Er du bidragyder hos IMS, vil vi opbevare dine persondata i den tid, du er tilknyttet IMS, og fem år plus efter indeværende år fra din sidste donation i henhold til bogføringsloven. Bidragydere registreres i en central database i IMS. Persondata på kontaktpersoner på donorer, fonde og erhvervspartnere gemmes så længe det er relevant.

Har du indgået en betalingsaftale, så kræver betalingstjenesteloven, at IMS skal kunne dokumentere, at der er indgået en aftale op til 13 mdr. efter aftaleforholdet, er ophørt.

Deltager i konkurrencer, spørgeskemaundersøgelser, underskriftsindsamlinger, tilmelding til nyhedsbrev, m.m.

Formål med indsamlingen af dine persondata

Har du deltaget i en konkurrence, givet dit samtykke i en spørgeskemaundersøgelse, deltaget i en underskriftsindsamling, tilmeldt dig til nyhedsbrev, har vi købt dine data i offentligt tilgængelige registre, eller har vi indgået en anden form for aftale, så anvender vi dine persondata til at:

  • hverve medlemmer eller spørge om donationer via telemarketing, sms, e-mails, breve og anden direkte markedsføring
  • ved deltagelse i konkurrencer, for at oplyse om du har vundet
  • sende dig markedsføringsmateriale og anden kommunikation

Vi køber følgende almindelige persondata fra offentlige tilgængelige registre med det formål at hverve medlemmer: navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer.

Hvis du bliver kontaktet med henblik på at blive medlem eller give en donation eller lign., anvender vi dine persondata til at:

  • kunne kontakte dig
  • kunne sende kvittering for din tilmelding om medlemskab
  • kunne registrere, om vi må kontakte dig fremover, hvis du ikke ønsker et medlemskab

Hvilke persondata behandler vi?

I IMS behandler vi dit navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mail samt evt. øvrige kontaktoplysninger, når vi har fået adgang til dine offentligt tilgængelige data eller du har deltaget i underskriftsindsamlinger, konkurrencer, surveys m.m. Vi optager også samtaler, når du ringes op i telemarketing mhp. kvalitetssikring af kaldet samt uddannelse og træning.

Vi anvender automatiske afgørelser som led i vores direkte markedsføring.

Hvorfor har vi lov til at behandle dine persondata?

Fordi behandlingen af dine data er nødvendig for, at vi kan opfylde vores aftale med dig (eks. ved konkurrence eller underskriftsindsamlinger) eller for, at vi kan håndtere forespørgsler og lignende forud for din eventuelle indgåelse af en aftale med os. Når du indgår anden form for aftale med os, så behandler vi dine almindelige persondata til netop det pågældende formål.

Vi benytter som indsamlingsorganisation de data som vi har mulighed for i henhold databeskyttelseslovens § 13, stk.2, såfremt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er opfyldt. Organisationer godkendt efter ligningslovens §8A med en gyldig indsamlingstilladelse har lov til at gennemføre indsamlinger og opsøgende arbejde for at skaffe donorer med hjemmel i Forbrugeraftalelovens § 4, stk. 2 og Markedsføringslovens § 10, stk. 2.

Opbevaring og sletning af dine persondata

Hvis du har deltaget i en konkurrence, givet dit samtykke i et survey, skrevet dig op til nyhedsbreve, deltaget i en underskriftindsamling, quiz eller test, henvendt dig for at få materiale eller på anden måde aktivt vist interesse for IMS eller vi har anskaffet din data fra offentlige registre, så sletter vi dine oplysninger, når IMS ikke længere skal bruge dataen eller det ikke er krævet ved lov at gemme dataen. Dine data registres i vores database/masterdata.

 Jobansøger

Formål med indsamlingen af data

Søger du job hos IMS, anvender vi dine persondata til at:

  • kommunikere med dig som ansøger
  • dele information med medlemmer af ansættelsespanelet
  • vurdere dine kompetencer, kvalifikationer og erfaringer
  • tage referencer, hvor du har givet kontaktoplysninger og tilladelse

Hvilke persondata behandler vi?

Vi behandler dit navn og kontaktoplysninger, samt de data du vælger at dele med IMS i dit CV og ansøgning.

Søger du en international stilling, kan dine persondata bliver overført og delt med samarbejdspartnere i et tredjeland, hvor EU databeskyttelseslovgivning ikke er gældende. IMS sikrer er dine data er beskyttet i henhold til GDPR-lovgivningen.

Hvorfor har vi lov til at behandle dine persondata?

Når du søger et job i IMS giver du samtidig samtykke til, at vi må behandle dine data.

Hvor længe opbevarer vi dine persondata?

Dine data registreres i vores HR-systemer og kan kun tilgås af medarbejdere, som er med i ansættelsespanelet. Dine data slettes efter seks måneder medmindre du har givet samtykke til at vi må gemme dem i længere tid.

Medlem

Formål med indsamlingen af persondata

Er du medlem hos IMS eller potentielt medlem, anvender vi dine persondata til at:

  • kunne administrere dit medlemsforhold
  • kontakte dig om medlemskab
  • kunne sende dig nødvendig information om dit medlemskab
  • kunne administrere dine indbetalinger
  • sende og kontakte dig med markedsføringsmateriale, såfremt det er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende markedsføringslov.

Hvilke persondata behandler vi?

Vi behandler dit navn og kontaktoplysninger, og hvor relevant din titel. Vi behandler ydermere kortoplysninger, konto og registreringsnummer, samt dit cpr.nr, hvis du har delt det med os. Vi optager også samtaler, når du ringes op i telemarketing mhp. kvalitetssikring af kaldet samt uddannelse og træning.

Hvorfor har vi lov til at behandle dine persondata?

Det er IMS’ legitime interesse at gemme data på de personer, der er medlem. Vi er desuden forpligtet af bogføringsloven til at gemme data i fem år plus indeværende år.

Når du indgår en aftale om medlemskab, er det IMS’ legitime interesse at registrere dit medlemskab, så vi kan administrere dit medlemsforhold.

IMS har som velgørende organisation lov til at henvende sig til personer med det formål, at indgå aftale om medlemskab af organisationen jfr. markedsføringsloven.

Hvor længe opbevarer vi dine persondata?

Er du medlem hos IMS, vil vi opbevare dine persondata i den tid, du er tilknyttet IMS, og fem år plus efter indeværende år fra din sidste betaling i henhold til bogføringsloven. Medlemmer registreres i en central database i IMS.

Vi opbevarer dine data hvis det er nødvendigt for at yde service eller såfremt det er påkrævet ved lov.

Cookies

Når du besøger vores hjemmeside kan vi anvende cookies til at indsamle statistisk information baseret på din aktivitet. Statistisk information er anonymt, men gør det muligt at se, hvordan brugere benytter hjemmesiden, hvilket kan hjælpe os til at forbedre brugeroplevelsen samt de tjenester vi leverer til dig.

Databeskyttelsesloven tillader, at vi anvender cookies for din enhed, hvis det er nødvendigt for hjemmesidens funktionalitet. Ved anvendelse af enhver anden type cookie er dit samtykke nødvendigt.

Ved at aktivere browserindstillinger, kan du frabede dig, at vi anvender cookies. Vær dog opmærksom på, at dette kan hindre din adgang til dele af vores hjemmeside.

Formålet med vores behandling af personoplysninger

Dine personoplysninger behandles på baggrund af følgende formal:

  • For at levere den information, du forespørger fra os, i relation til vores tjenester.
  • For at opfylde vores kontraktuelle forpligtelser overfor dig.

Vi vil kun kontakte dig og/eller tillade, at tredjeparter kontakter dig, når det sker på baggrund af dit specifikke samtykke

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi benytter kun servere og opbevaringsfaciliteter placeret i lande, hvor der er en høj grad af juridisk beskyttelse af personlysninger.

Dine personoplysninger vil blive opbevaret i den periode, som databeskyttelsesloven tillader eller i overensstemmelse med dit specifikke samtykke.

Hvis du har modtaget/valgt et kodeord, for at tilgå særlige dele af hjemmesiden, er du selv ansvarlig for at sikre, at kodeordet ikke deles med andre.

Deling af personoplysninger

Dine personoplysninger vil kun blive det med tredjeparter, hvis det sker i overensstemmelse med dit specifikke samtykke eller med retmæssigt grundlag i databeskyttelsesloven.

Links og andre tjenester fra tredjeparter

Vores hjemmeside indeholder links fra selvstændige tredjeparter, og vi anvender tjenester fra sociale medier, f.eks. AddThis. Vær opmærksom på, at disse tredjeparter og tjenester er ansvarlige for alle personoplysninger, som du deler med dem gennem din brug af nævnte links og/eller tjenester.