Sådan bruger vi pengene
Når du støtter IMS, går pengene ubeskåret til arbejdet for uafhængige medier. Vi fortæller løbende her på hjemmesiden og i vores nyhedsbreve, hvordan støtten gør gavn og hvordan vi bruger pengene.
Når du støtter IMS, går pengene ubeskåret til arbejdet for uafhængige medier. Vi fortæller løbende her på hjemmesiden og i vores nyhedsbreve, hvordan støtten gør gavn og hvordan vi bruger pengene.
Alle medlemsbidrag og donationer går til vores Rapid Response-indsats, der yder vital og akut nødhjælp til journalister, der arbejder i pludseligt skiftende situationer, som krigszoner eller lande, der er hårdt ramt af naturkatastrofer eller politisk konflikt.
I 2018 og 2019 gik dit bidrag til vores arbejde i Libanon. I 2020 gik dit bidrag til at støtte ofre for menneskerettighedskrænkelser i Hviderusland, og dette arbejde er fortsat gennem 2021. Med Talibans overtagelse af magten i Afghanistan har fokus i 2021 lagt på at støtte lokale medier under de nye kritiske forhold. Også i Palæstina har dit bidrag gjort nytte, hvor lokale medier og journalister har modtaget psykosocial støtte efter luftangrebet på Gaza. I 2022 er støtten gået til journalister i Ukraine ved at sikre, at nyhedsredaktioner fortsat kan rapportere om krigen. Din støtte er også gået til at holde journalister sikre gennem skudsikre veste og hjelme.
Hvis du i 2023 vil understøtte vores vigtige og livreddende indsats for journalister og medier ovenpå Covid-19, kan du blive medlem her eller give et bidrag her.
Hvad får jeg som medlem?
Et medlemskab af IMS 95 kr.
Som IMS medlem modtager du vores nyhedsbrev og invitationer til vores spændende arrangementer og events. Desuden kan du som IMS medlem opnå 20 procent rabat på film og mad i Cinemateket.
Din støtte er vigtig for, at vi kan fortsætte vores arbejde sammen med nationale og lokale medier verden over for at udbrede ytrings- og pressefrihed, skabe god og kritisk journalistik og fremme journalisters sikkerhed.
Hos IMS går der 7 ptc. til administration. Det betyder, at når du donerer 100 kr. går gennemsnitligt 93 kroner til formålet med at sikre journalisters sikkerhed og at uafhængige medier kan operere.
De resterende 7 kr. går til administration og at sikre at pengene anvendes korrekt.
Hvor får I jeres penge fra? / Hvem betaler IMS?
IMS er strategisk partner til det danske Udenrigsministerium. IMS får projektmidler fra primært de nordiske udenrigsministerier, men også fra EU og fonde. Rammeaftaler og kontrakter med de danske og norske udenrigsministerier og Sida (Swedish International Development Cooperation Agency) udgør tilsammen godt 78 procent af IMS’ samlede finansiering. IMS’ arbejde og projektimplementering følger Danidas og Sidas retningslinjer for projektimplementering.
Du kan finde vores regnskaber på den globale side (engelsk).
Regnskab over indsamlingen 2018
Regnskab over indsamlingen 2019
Regnskab over indsamlingen 2020
Regnskab over indsamlingen 2021