Det er ti år siden Det Arabiske Forår brød ud i Mellemøsten og Nordafrika. På tværs af regionen gik befolkninger på gaden for at protestere over undertrykkende regeringer, korruption, lave levestandarder og overtrædelser af menneskerettighederne.
Revolutionsånden spredte sig også til Syrien. Gnisten til oprøret kom da regeringen slog meget hårdt og voldsomt ned på en gruppe unge mænd, der havde lavet regeringskritisk graffiti i byen Daraa. I tiden efter fyldtes gaderne med hundredetusinder af syrere, der protesterede imod præsident Bashar al-Assads voldelige og undertrykkende styreform. Disse protester besvarede præsidenten med strenge restriktioner, militærindsatser og fængsling af hundredevis af fredelige demonstranter, som blev tilbageholdt og tortureret. Assad hentede forstærkninger blandt regionale og internationale støtter for at fortsætte sin brutale undertrykkelse af den syriske befolkning, og det blev yderligere brænde på bålet for den konflikt, der udviklede sig til ti års krig i Syrien.
På trods af at fortællingen om den syriske revolution for længst er blevet overskygget af rapporter om krigens gru og en voldsom flygtningekrise, så lever aktivismen for et bedre og mere demokratisk Syrien stadig i bedste velgående.
I de seneste ti år er Syriens civilsamfund og uafhængige medier – som skød sine allerførste skud under revolutionen – vokset til professionelle, velsmurte organisationer, som effektivt forsætter kampen for menneskerettigheder og en åben debat mellem syrere inden for landegrænserne og de mange millioner, der har forladt landet.
Parallelt med en forfærdelige krig er det lykkedes revolutionens aktivistiske journalister og mediegrupper at udvikle sig til professionelle medieorganisationer med reportere rundt omkring i Syrien og på eksilredaktioner, primært i Tyskland og Tyrkiet. I dag tilbyder disse medier en troværdig, kritisk dækning af landets komplekse situation. De har skabt et helt nyt rum for offentlig debat, hvor alt fra sociale tabuer og Covid-19 til Syriens fremtid og landets katastrofale økonomi diskuteres og hvor også marginaliserede grupper i det syriske samfund kan komme til orde – grupper, der ellers ikke har været inkluderet i landets mediedækning.
IMS har samarbejdet med mange af disse medier fra deres spæde begyndelse. ”IMS er en af de ledende internationale medieudviklingsorganisationer i Syrien. Vi arbejdede i landet allerede inden krigen brød ud og af den grund havde vi allerede et stærkt netværk, der gjorde det muligt for os at handle hurtigt, da konflikten blev optrappet,” fortæller Rune Friberg Lyme, programleder for IMS’ Syrien-program.
IMS hjalp med at koordinere den støtte til medie- og sikkerhedsudvikling, der kom ind fra udlandet til at hjælpe journalister og mediearbejdere. Derudover har IMS været med til at starte og støtte medienetværk i landet og i dets kæmpestore diaspora. Selvom processen med at opbygge en ny mediesektor har haft udfordrende betingelser – for at sige det mildt – har den bidraget til en helt ny offentlig debat og informationdeling i Syrien.
Rune Friberg Lyme forklarer: ”Hvad vi ser i dag er en gruppe af fremragende og modige medier, der udgiver livsvigtig information og god journalistik i befolkningens interesse på forskellige sprog og gennem forskellige typer kanaler. Før revolutionen eksisterede denne type medier eller journalistik slet ikke – tværtimod så fungerede landets medier som regimets forlængede arm, og der fandtes ikke et eneste nyhedsmedie som udgav indhold på nogle af minoritetsgruppernes sprog.”
”I begyndelsen, da revolutionen startede, bad det syriske regime alle medier om at udgive deres propaganda,” fortæller Lina Chawaf, som er chefredaktør på Radio Rozana og fortsætter: ”Jeg nægtede.” Radio Rozana er en syrisk radiostation, der arbejder fra eksil i Paris, og den er et af de uafhængige medier, som fra dag ét har fokuseret på at levere faktuelle nyheder til syrerne.
Et andet af disse medier er Al-Jumhuriya, som er et onlinemagasin, der debatterer politiske, kulturelle og sociale spørgsmål og som ” glødende stiler efter en demokratisk og retfærdig fremtid for Syrien”. Magasinets chefredaktør Yassin Swehat mener, at de uafhængige syriske medier har været en vigtig og inspirerende udvikling for den syriske befolkning:
”Det er fantastisk at så mange mennesker formår at praktisere journalistik under de apokalyptiske forhold i Syrien. Jeg mener ikke, at det ellers er ret mange andre frie og uafhængige aspekter at finde i den syriske offentlighed: det politiske liv er ikke frit, de store medier er ikke uafhængige,” siger han.
De syriske journalister og mediearbejderes modige indsats har haft en høj pris. Jawad Sharbaji er chefredaktør på Enab Baladi, et flersproget, 24-timers nyhedsmedie. Han fortæller: ”Enab Baladi har mistet fire af sine grundlæggere. Det mindste vi kan gøre er at hædre deres minde ved at fortsætte og gøre det med deres billeder på forsiden af vores avis.”
Den uafhængige mediesektor i Syrien har ikke kun udviklet en ny journalistisk linje i landet, men har også udfordret den traditionelle opfattelse af, hvilken type information og dækning, der er nødvendig under kriser og konflikter. De nye medier har fokuseret på at sikre, at en bred skare af befolkningsgrupper – særligt de marginaliserede – kommer til orde og at deres perspektiver også indgår i de offentlige debat.
Kvinders stemmer er underrepræsenteret i medier generelt i hele verden (også i Danmark), men særligt i konfliktsituationer er der en tendens til, at de bliver overset både som kilder, eksperter, debattører, aktivister og fredsforhandlere- og bevarerer. Det er et stort problem, og det er det ikke kun for kvinderne selv, men for hele konflikten og samfundet. Forskning viser, at hvis kvinder involveres i freds- og sikkerhedsindsatser, så stiger chancen for vedvarende fred markant.
Yassin Swehat fortæller om Al-Jumhuriyas arbejde for at skabe en inkluderende platform med fokus på ligestilling og marginaliserede stemmer: ”[I 2012] … fandtes der nærmest ingen platforme som gav plads til debat om forhold i Syrien. Det var bare nyheder, nyheder, nyheder. Vi udfordrede den idé, der hersker i medier over hele verden af, hvad det er folk har mest brug for at blive oplyst om under en krig. Vi mente, at der var et behov for et rum for at reflektere over progressive spørgsmål: vi havde brug for at tale om køn, vi havde brug for at tale om kvinders rettigheder, vi havde brug for at tale om diversitet og seksualitet. Det er ikke en modsætning til krigen at diskutere disse aspekter. Det er en del af en demokratisk kamp, og vi kan ikke adskille de spørgsmål fra hverdagen og livet i Syrien.”
En anden IMS-partner som arbejder for at øge ligestilling og inklusion i syriske medier er Syrian Female Journalists Network (SFJN). Siden 2021 har organisationen lavet studier af mediedækning, arrangeret træninger for journalister og menneskerettighedsforkæmpere og dannet mediekoalitioner for at øge inklusionen af kvinder.
Administrerende direktør Rula Asad forklarer: ”Gennem samarbejde med medierne fremhæver vi de aktive roller som kvinder spiller i krisen, opmuntrer kvinders deltagelse i den offentlige debat, udbreder kvinders perspektiver og ekspertiser, sætter fokus på kønsspecifikke udfordringer og støtter en feministisk, inkluderende tilgang til journalistik. Det er vigtigt i alle samfund – også under en konflikt.”
Sherin Ibrahim er radioleder hos ARTA FM, en lokalradio i Amuda i det nordøstlige Syrien. Første gang Ibrahim hørte et af stationens programmer blev hun forbavset – det var første gang nogensinde hun hørte, at der blev talte kurdisk i et syrisk medie. Ikke længe efter begyndte hun at arbejde for radiostationen.
”Tidligere var der ét sprog i medierne. De eneste, der eksisterede i Syriens medier var dem, der var loyale over for regimet,” fortæller hun. ”Hos ARTA FM sender vi på fire sprog. Jeg tror på, at vores dedikation for flersprogethed og for at invitere folk ind med mange forskellige baggrunde og identiteter medvirker til, at folk kan se sig selv i den syriske revolution,” mener hun.
Radiostationen har vist sig at være essentiel i krisetider – for eksempel var de i stand til at information lokalbefolkningen og særligt udsatte grupper om Covid-19 længe før den syriske regering holdt op med at benægte benhårdt, at pandemien også skulle have bredt sig til Syrien.
Udviklingen af den uafhængige mediesektor gennem de seneste ti år såvel som opbygningen af stærke rettighedsorganisationer vil fortsætte med at spille en vigtig rolle i fremtiden. Et godt eksempel er Syrian Archive, som samler, gemmer og verificerer digitale beviser på krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettigheder. Syrian Archive af en afdeling af organisationen Mnemonic, der er en mangeårig IMS-partner og som nu også har afdelinger i Sudan og Yemen. Deres arkivmateriale var for nylig essentielt i domfældelsen imod en tidligere syrisk efterretningsofficer, der modtog en straf for forbrydelser imod menneskeheden. Denne sag var den første i en række som er blevet anlagt imod medlemmer af præsident al-Assads regime af Syrian Archive og andre menneskerettighedsorganisationer.
IMS’ uafhængige mediepartnere i Syrien arbejder med en bred palette af formater, kanaler og fokusområder. Hvad der er specielt for dem alle er, at de producerer indhold som både henvender sig til syrere inde i landet og til de mange millioner, der lever i eksil. I dag er det en fjerdedel af Syriens befolkning, der bor uden for landets grænser.
Disse medier vil spille en tiltagende vigtig rolle i at bygge bro imellem diasporaen og befolkningen i Syrien. Eksilbefolkningen vil være uundværlige for genopbygningen af landet – og dets kollapsede økonomi – hvor revolutionens idealer og krav om rettigheder og retfærdighed stadig runger.
”Selvom det ikke er muligt for mange redaktioner at arbejde fra Syrien, så har landet i dag et medielandskab, som indeholder medier, der leverer faktuelle, troværdige nyheder og tilbyder et rum for offentlig debat imellem syrere i hele verden. Det er helt afgørende for civilsamfundet og for udviklingen af landets fremtid,” siger Rune Friberg Lyme.
