Adgang til troværdig information er en forudsætning for ethvert demokrati. Medier og journalister spiller her en afgørende rolle, men det gør vores evne til at optage og bruge information også.
Af Line Grove Hermansen, kommunikationschef i IMS (International Media Support)
Næsten 70 procent af alle unge mennesker i verden er nu online. Hver dag ser vi mennesker mere end en milliard timers video på YouTube, og to milliarder af os er aktive på Facebook. For mange er forskellige sociale platforme den vigtigste adgang til nyheder og information, og det stiller store krav til os som forbrugere. Børn og unge skal i den forbindelse have særlig opmærksomhed.
I Danmark er vi gode til demokratisk dannelse, og de senere år har begrebet digital dannelse også vundet indpas. Begge begreber indrammer, hvordan man som individ færdes ansvarligt og med omtanke blandt andre mennesker, online og offline. I min optik kalder tiden på endnu et begreb: mediedannelse.
Mediedannelse handler grundlæggende om at forbedre den enkeltes mulighed og evne til at kunne orientere sig i den mængde information, vi dagligt bombarderes med. Det kræver, at man kan kende forskel på typer af medieindhold og information samt vurdere kvaliteten af disse. Det handler om en grundlæggende viden om medier og journalisters arbejde, så man som forbruger kan gøre sig begreb om, hvor informationerne kommer fra. Jo mere oplyst og kritisk man som forbruger kan forholde sig til informationer i nyhedsstrømmen og på sociale medier, jo bedre er man rustet til ikke at blive påvirket af manipulation og i sidste ende være i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det er en færdighed, man skal lære – og gerne tidligt.
Ytringsfrihed og adgang til troværdig information er uomgængelige rettigheder, der er afgørende for den demokratiske udvikling. Det er på den baggrund, at vi fra IMS i år med Børnenes U-landskalender sætter fokus på at etablere børne- og ungdomsmedier i Tunesien, så børn og unge får en platform, hvor de kan bruge deres ytringsfrihed og selv sætte dagsordenen. Samtidig tager vi med det tilhørende undervisningsmateriale mediedannelse med ind på de danske skoler, hvor eleverne lærer om sandt og falsk, kildekritik og forskellen på at tro og vide.
Årets udviklingsprojekt i Tunesien adskiller sig på flere måder fra tidligere U-landskalendere. Sædvanligvis har omdrejningspunktet for de tilhørende projekter været uddannelse, fattigdomsbekæmpelse eller adgang til vand, men de seneste årtiers hastige teknologiske udvikling har også accelereret nye former for ulighed i verden. Det kommer dels til udtryk i, hvordan den offentlige samtale i stort set alle lande i verden er blevet til kamppladser, hvor manipulation, propaganda og falsk information aktivt bliver cirkuleret – gerne af andre stater eller aktører med skjulte hensigter. Dertil kommer, at mange mennesker enten ikke er tilstrækkeligt rustet eller har de økonomiske muligheder til at finde eller gøre brug af den gode, troværdige information, som der paradoksalt nok også bliver produceret mere af end nogensinde før.
Ulighed i adgang til god, troværdig information er med andre ord ved at blive et parameter, det er nødvendigt at forholde sig til, når vi taler om udvikling. COVID-19-pandemien er det seneste, meget håndgribelige eksempel på, hvordan adgang til god information kan gøre en livsnødvendig forskel.
Journalister får ofte skudt slette motiver i skoene, men sandheden er, at dygtige, uafhængige journalister udfører en afgørende demokratisk opgave på vegne af os andre. De sikrer, at troværdig information spredes, samtidig med at de kritisk holder magthavere ansvarlige for deres handlinger – i hvert fald i de lande, hvor pressen er fri. At understøtte, at børn og unge i Tunesien gennem ungdomsmedier selv kan udfolde sig journalistisk, giver derfor ikke blot mening i forhold til at fastholde ytringsfriheden og retten til troværdig information, det giver også danske børn en unik mulighed for at blive klogere på en problemstilling, som går på tværs af verdensdele.
Ligesom den demokratiske udvikling på mange måder er en fortløbende proces, så er vores mediedannelse det også. Når forståelsen af ytrings- og pressefrihed som demokratiets grundsten kommer på skoleskemaet, fremtidssikrer vi demokratiet.
Denne kronik blev oprindeligt bragt Avisen Danmark den 4. december 2022
