Lørdag ramte israelske bomber den bygning, hvor flere mediehuse såsom Associated Press og Al-Jazeera i årevis har haft kontorer i Gaza. Kort forinden var journalisterne blevet advaret, så lige her kostede angrebet ikke liv. Det gør de til gengæld andre steder i Palæstina. Som et resultat af angrebet – som bryder med al international humanitær lov – har omverdenen nu dårligere adgang til dokumentation af de krigsforbrydelser og brud på menneskerettigheder, der finder sted.
Men israelerne bruger ikke bare konventionelle våben i deres forsøg på at styre fortællingen. Det, vi ser, kan bedst karakteriseres som sociale medievirksomheders medskyldighed i undertrykkelse af palæstinensere, som brikker i Israels spil for at skjule for omverdenen, hvad der sker.
Da de israelske myndigheder i starten af konflikten stormede Al-Aqsa moskeen, Islam’s tredje-mest hellige sted, blev det hashtag, der er forbundet med moskeen censureret fra Instagram. Hele platformen blokerede stort set alt relevant fra Jerusalem, netop som det israelske angreb fandt sted. Her blev flere end 200 palæstinensere sårede.
Igennem de seneste ti dage er fotos og videoer på Facebook, Instagram og Twitter, der viser eksempler på politivold og kan dokumentere, hvordan voldelige højreekstreme israelske grupper går til angreb på palæstinensere, blevet fjernet. Det er ikke kun ytringsfriheden, der er lukket for, men også dokumentation til efterfølgende mulige retslige forløb.
IMS (International Media Support), der arbejder for uafhængige medier og adgang til information, har via partnere i Palæstina i flere år dokumenteret, hvordan de større sociale medieplatforme, herunder særligt Facebook, Instagram, Google/YouTube og Twitter censurerer palæstinensisk indhold. Det vi ser nu, er en voldsom eskalering, hvor tusindvis af fotos og videoer fjernes, samt hundredvis af konti og medlemsbaserede grupper lukkes.
Instagram og Twitter har begge beklaget deres håndtering efter angrebet på Al-Aqsa og henvist til tekniske fejl, men problemerne er forsat. Der er ingen åbenhed eller transparens fra ’big tech’-virksomhederne om, hvordan de træffer beslutninger, der effektivt set fører til en yderligere undertrykkelse af den palæstinensiske befolkning. Læg dertil, at graden af online hate-speech rettet mod palæstinensere er steget massivt over lang tid. Ofte henviser Facebook til lokal lovgivning, som i det her tilfælde er fastlagt af israelske myndigheder.
I weekenden blev skruen strammet en ekstra omgang, da større medieorganisationers kontor, herunder Associated Press’, i Gaza blev bombet.
Nyheder, viden og dokumentation er afgørende for, at vi kan agere – som enkeltindivider, men også som internationalt samfund. Ansvaret for at beskytte ikke kun civilbefolkninger, men også journalister, ligger hos magthaverne; de enkelte landes regeringer. Men i den grad også hos Facebook, Google, Instagram og Twitter.
Mens regeringer fejler eklatant og tech-virksomheder undskylder sig med tekniske fejl, fortsætter Israel indsatsen med at mørklægge og fordreje fortællingen til egen fordel. Vi er vidner til overgreb og drab på civile, men også til en informationskrig. At tro andet vil være naivt.
Arbejdsforholdene for at imødegå informationskrigen er svære. For eksempel kan udenlandske journalister ikke komme ind i Gaza, men heldigvis er der mange dygtige lokale palæstinensiske journalister og rettighedsaktivister, der sætter livet på spil for at bringe fakta frem. Og de forsætter deres arbejde, trods censur og missilangreb.
Denne artikel er fra maj 2021.
