Frie medier er under stigende pres i hele verden. IMS kæmper for pressefrihed og støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
På Kulturnatten åbner vi dørene og inviterer til spændende talks om vigtigheden af troværdig journalistik, en gribende dokumentarfilm, en god bar og selvfølgelig en masse IMS-medarbejdere, der er klar til at fortælle meget mere om vores arbejde.
Aftenen starter kl. 18.00, og dørene vil være åbne indtil 24.00.
Kl. 18.30 vil TV2-korrespondent Rasmus Tantholdt dele sine erfaringer fra verdens brændpunkter, hvor journalistisk dækning er afgørende.
Kl. 20.00 giver journalist og dokumentarist Nagieb Khaja en beretning fra sin seneste tur til Afghanistan under Talibans overtagelse af landet.
Kl. 21.30 viser vi den IMS-støttede dokumentarfilm ‘The Last Shelter’, vinderen af hovedprisen på CPH:DOX 2021, der sætter fokus på de svære dilemmaer som migranter i Mali står i (filmen vises med engelske undertekster).
Adresse: Nørregade 18, 1165 København K.
OBS: arrangementet kræver Kulturpas, som du kan læse om og købe her. Da vi har et begrænset antal pladser til talks og filmfremvisning, vil vi anbefale at komme i god tid.