Medierne skal være med til at løse problemerne med digital chikane af journalister

På Kvindernes Internationale Kampdag lancerer IMS en ny kampagne i samarbejde med Iben Maria Zeuthen for at give danske medier en række konkrete anbefalinger til, hvordan de kan beskytte deres journalister mod online chikane. Især angreb mod kvindelige journalister og journalister med minoritetsbaggrund er en trussel mod den demokratiske, åbne og sunde debat.

Størstedelen af kvindelige journalister har oplevet at blive ramt af digital chikane og næsten en tredjedel af kvindelige journalister har overvejet helt at droppe jobbet som journalist som et resultat af online chikane og trusler. Det viser en række internationale undersøgelser, beskrevet i IMS’ seneste rapport: Online gendered disinformation and sexist hate speech | IMS (mediasupport.org)

I Danmark er problemet også stort. Hver fjerde danske journalist har oplevet digital chikane, viste en undersøgelse fra Dansk Journalistforbund i 2021: Digital chikane: ”Arbejdsgiverne har et stort ansvar” (journalistforbundet.dk).

En del af problemet ligger hos sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram, der ikke er i stand til at holde deres platforme fri for digitale angreb. Men også medierne spiller som arbejdsgivere en vigtig rolle i råbe op om problemet og give deres journalister den rette støtte, når de oplever at blive angrebet.

Derfor har Iben Maria Zeuthen i samarbejde med IMS udarbejdet seks konkrete anbefalinger, som danske medier bør leve op til. Iben Maria Zeuthen har som journalist selv oplevet at blive mål for digital chikane. Hun opfordrer de danske medier til at spille en større rolle:

”Det er vigtigt at få gjort op med den digitale chikane, fordi ellers lukker vi munden på især kvindelige journalister og minoritets-journalister. Det må være sådan, at dem der sidder på magten, skal tage det største ansvar. Og medierne kan gøre mere for, at journalister undgår at blive chikaneret og meningsdannere kan komme til orde uden at frygte for deres online sikkerhed,” siger Iben Maria Zeuthen.

Ikke mindst kvinder og minoriteter udsættes for digital chikane, og det kan få journalister til at holde sig tilbage eller overveje en historie en ekstra gang. Udviklingen fik sidste år en række organisationer og myndigheder, blandt andet Dansk Journalistforbund, Justitsministeriet, UNESCO og IMS til at gå sammen om at følge en særlig FN Plan for at beskytte journalister.

Dengang sagde daværende justitsminister Mattias Tesfaye, at ”journalister varetager en samfundskritisk opgave og skal naturligvis kunne arbejde uden frygt for chikane og trusler. Desværre har vi netop set eksempler på chikane og sågar trusler mod journalister, og det udfordrer trygheden for journalister og sætter vores ytringsfrihed under pres”. 

Over store dele af verden arbejder IMS for at beskytte den uafhængige presse, som er under pres i mange lande. Når journalister gør deres arbejde, risikerer de at blive forfulgt, truet og chikaneret. I nogle tilfælde tilfælde risikerer de livet. Sådan er det heldigvis uhyre sjældent for journalister i Danmark. Men for de danske medier er der stadig inspiration at hente blandt mediehusene i udlandet. 

I Filippinerne er journalist og nobelprisvinder Maria Ressa for eksempel gået til kamp mod digital chikane. Som chef for mediet Rappler har hun været med til at udvikle en metode til at modarbejde online chikane, blandt andet ved at sikre, at journalisterne på Rappler har ressourcer til arbejde med at dokumentere problemet med online chikane og samtidig ved at give journalister støtte og beskyttelse, når de selv bliver ramt af online chikane.