Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S) og Jesper Højberg, direktør IMS (International Media Support)
[Note: Indlægget blev bragt i Nordjyske, 2. maj 2021]
Det sker i lande som Armenien, Sudan, og Peru. Det sker også i Zimbabwe og Iran. Og i Myanmar, Uganda og Belarus. Faktisk har befolkningerne i mange flere lande, end vi kan liste op her, de seneste år trodset myndighederne og demonstreret for større medbestemmelse med fare for liv og lemmer. I hvert eneste land har gnisten, der har antændt protesterne, haft én altoverskyggende fællesnævner: mangel på grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder.
Siden 2006 er der hvert eneste år flere lande, som er blevet mindre demokratiske end det modsatte. Den største demokratiske tilbagegang skete i 2020. COVID-19 har altså forstærket presset på demokrati og rettigheder verden over. Det svenske V-Dem Institute har opgjort, at begrænsninger i pressefriheden er de menneskerettighedskrænkelser, man har set suverænt flest af under COVID-19-pandemien. Ifølge Journalister Uden Grænsers årlige opgørelse nåede det globale niveau for pressefrihed i 2020 et lavpunkt. Journalister er nu i knap tre ud af fire lande i verden enten forhindret eller begrænset i at udføre deres arbejde. Pressefriheden er i en kritisk tilstand. Læg dertil den spredning af misvisende eller direkte forkert og skadelig information om COVID-19, som enten utilsigtet eller bevidst bliver delt online. Vigtigheden af troværdige og etisk ansvarlige medier har aldrig været større. Det er blandt andet blevet understreget af den kraftigt stigende trafik, som IMS’ uafhængige mediepartnere i hele verden har oplevet under pandemien. Efterspørgslen efter troværdig og uafhængig information er massiv.
I morgen, mandag den 3. maj, er det UNESCOs Verdenspressefrihedsdag. Dagen er en årlig påmindelse om, at den frie presse som den fjerde statsmagt er afgørende for, at mennesker har adgang til troværdig information. Det er en forudsætning for, at vi på oplyst og demokratisk vis kan påvirke udviklingen i deres samfund. Uden fri adgang til troværdig information, mangler den demokratiske udvikling sit allervigtigste brændstof.
Et kerneområde for regeringen og for dansk udviklingsarbejde er at fremme demokrati og menneskerettigheder i de lande, vi arbejder i. Her spiller støtte til medie- og pressefrihed en afgørende rolle. Ikke kun fordi støtte til en fri og ansvarlig presse har en målbar og positiv demokratisk effekt, men også fordi borgere i lande med en fri presse er bedre i stand til at afvise ondsindede informationskampagner, der søger at skabe splid og fremme gedulgte interesser.
Det lægger også et enormt ansvar på medierne. Udover at levere relevante historier, skal de også bidrage til at styrke deres brugeres evne til at navigere i det ocean af information, der er tilgængeligt online. Særligt i udviklingslande i Afrika og Asien, hvor mange på få år er gået fra at modtage nyheder fra familiens radio til at være forbundet til internettet via mobiltelefonen, har mange ikke nødvendigvis den erfaring, der gør, at de kan skille troværdig og utroværdig information fra hinanden.
Støtte til en fri presse ikke kun styrke journalisters rettigheder, men også deres professionalisme, der øger brugernes tillid til medierne, og gør dem i stand til navigere i det moderne hav af informationer.
Kun gennem støtte til en fri og ansvarlig presse og dermed en oplyst befolkning, kan vi opbygge et bolværk mod de kræfter, som undergraver demokratiet. På denne Verdenspressefrihedsdag i morgen – som i udpræget grad står i coronaens tegn – bør det står klart for enhver, at adgang til troværdig information er en rettighed, som alle bør nyde godt af.
