Tidligere i år modtog Udenrigsministeriet en underretning via ministeriets anti-korruptions hotline med en mistanke om uregelmæssigheder hos IMS. Efter anmeldelsen iværksatte ministeriet en ekstern undersøgelse for at undersøge anklagerne. IMS har samarbejdet tæt med det tilknyttede revisionsfirma for at belyse forholdene omkring anklagerne.
Den eksterne undersøgelse er nu færdig og konkluderer, at der ikke er grund til at tro, at ansatte hos IMS har handlet med personlig vinding for øje, og at kontrakter er blevet tildelt på den baggrund. Rapporten anbefaler dog, at de interne processer for at opretholde IMS’ politikker om indkøb af ydelser og interessekonflikter styrkes, samt at indsamlingen af dokumentation i den forbindelse også styrkes.
Rapporten gennemgår fire forhold: To forhold er tilbagevist af de eksterne revisorer, mens der i to forhold bliver rejst en kritik om forhold i IMS.
“Det er vores mål at leve op til tilliden fra både donorer og vores partnere, som vi er sat i verden for. Whistlebloweren pegede på processer, især tilbage i tiden, hvor IMS’ interessekonfliktpolitik gav mulighed for at indgå kontrakter med bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af det daværende advisory board. Den praksis blev ændret i 2014, og det er ikke sket siden, at bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af advisory boardet har fået konsulentopgaver,” siger administrerende direktør Jesper Højberg.
Det første kritiserede forhold drejer sig om, at der blev givet lønnede opgaver i perioden 2003-2014 til en freelancerådgiver, som samtidig sad i IMS’ daværende advisory board. På det tidspunkt var det i henhold til IMS’ politik om interessekonflikter tilladt. Det skete med andre ord i overensstemmelse med de daværende retningslinjer og med bestyrelsens vidende.
I samme periode, i 2012, blev der på et fuldt oplyst grundlag og på UNESCO’s anmodning om at vælge en unik, global kompetence, givet en lønnet opgave til IMS’ bestyrelsesformands firma i forbindelse med et projekt IMS lavede med UNESCO. IMS’ bestyrelsesformand var den bedst egnede til opgaven, hvilket den eksterne revisionsrapport også angiver.
Det andet kritiserede forhold, som det eksterne revisionsfirma har undersøgt, drejer sig om en situation, hvor IMS stod med et pludseligt opstået behov for en specifik kompetence. I den forbindelse blev et familiemedlem til en person i ledelsen hyret som serviceudbyder. Den ansatte i IMS gjorde, hvad han skulle. Han oplyste om sin inhabilitet og lod andre varetage ordren. Efterfølgende har familiemedlemmet udført tre opgaver yderligere for IMS fordelt over perioden 2017-2019. Ingen af kontrakterne er indgået med den afdeling, som familiemedlemmet har ansvar for.
Som det fremgår af revisionsrapporten, har værdien af de fire kontrakter været under grænseværdien for krav om udbud, dagtaksten for tjenesteyderen bliver vurderet som lav, tjenesteyderen havde de rette kvalifikationer til at udføre opgaverne, og den interne kontrol og åbenhed om kontrakterne var på plads. Revisionsrapporten peger dog på en principiel interessekonflikt, som IMS er enig i.
“Vi tager sådan en sag som denne meget alvorligt, og det ærgrer mig, at der bliver rejst tvivl om vores arbejdsgange. Vores ansatte og samarbejdspartnere gør hver dag et kæmpe arbejde for presse- og informationsfriheden i konfliktzoner og udviklingslande rundt om i verden. Det kræver en stærk organisation med klare regler og integritet. Vores politikker er blevet opdateret, og ingen bestyrelsesmedlemmer har siden 2014 udført kontraktbaserede ydelser for IMS. Vi anerkender og vil tage ved lære af rapporten og samarbejder med Udenrigsministeriet om at følge op på anbefalingerne,” siger administrerende direktør Jesper Højberg.
IMS arbejder ud fra en række ansvarlighedspolitikker, som kan findes her.
See the previously published news piece on IMS’ global website.
