Af Jesper Højberg, direktør i IMS (International Media Support)
I 2020 toppede antallet af journalister, som magthavere verden over har sat bag tremmer for at udføre deres arbejde. De seneste måneders udvikling peger på, at vi potentielt står med et nyt trist rekordår ved udgangen af 2021.
Den seneste episode, som er gået verden rundt, er Belarus’ direkte kapring af et Ryanair-fly, som blev tvunget til landing i Minsk for at Lukasjenkos regime kunne få fingre i journalist og rettighedsforkæmper, Roman Protasevich – en hidtil uset manøvre, som kalder på den størst mulige fordømmelse og nødvendiggør yderligere sanktioner.
Tilfældet med luftpirateri i luftrummet over Europa befinder sig trods alt i yderkanten af, hvad der normalt forbindes med diktatorer og autoritære lederes forsøg på at kvæle den frie presse og dermed den kritiske granskning af deres magtudfoldelse.
Oftest er første skridt at sikre, at man har en lovgivning, som kan bruges til at knægte ytringsfriheden og dermed journalisters allermest grundlæggende rettighed. Det kan være ved at indføre lovgivning skabt til lejligheden om eksempelvis “falske” nyheder, landsskadelig virksomhed og fornærmelser af staten, hvor regimerne selv sætter grænsen for, hvad de betragter som værende over stregen og tilknytter urimelige enten bøde- eller fængselsstraffe for overtrædelser. Dernæst kommer indgreb som at gøre støtte fra udlandet ulovligt eller på anden vis forsøge at forpurre kritiske mediers forretningsmodel, samt at blokere for adgangen til mediernes hjemmesider.
I tilfældet med Roman Protasevich i Belarus lyder regimets arbitrære anklage på opfordringer til optøjer mod staten. I alt er der i øjeblikket mere end 400 politiske fanger i Belarus, hvoraf et stort antal er enten journalister eller ansatte på uafhængige medier.
Et andet land, hvor regimet fængsler på livet løs, er Myanmar. Her har 70 journalister været tilbageholdt, og mere end halvdelen er stadig fænglet. Tidligere på ugen arresterede juntaen den amerikanske statsborger Danny Fenster, som er redaktør på det uafhængige onlinemedie Frontier. Netop Frontier er et af de få medier, som fortsat bedriver kritisk journalistik i Myanmar, hvor mange journalister og medier er tvunget til at gå under jorden eller flygte i eksil.
Ofte får fængslinger af journalister ikke megen omtale i internationale medier – særligt når det gælder lokale journalister – og det samme gør sig desværre også gældende for en lang række andre krænkelser mod journalister. Desværre er den globale tendens, at de fleste angreb på journalister i verden foregår i straffrihed. Ifølge UNESCO er knap 1250 journalister de seneste 15 år blevet myrdet som konsekvens af deres arbejde, men i ni ud af ti tilfældet er gerningsmændene ikke blevet straffet. Det er en både tragisk og skammelig statistik, at journalister, hvis rettigheder og arbejdsvilkår på mange måder er en pejling af samfunds demokratiske tilstand, straffrit kan gøres tavse. Det gælder både, når det kommer til drab, men i høj grad også når det kommer til uretmæssige fængslinger.
Hvis vi ønsker at forsvare demokratiet, dets forkæmpere og principperne om åben debat, troværdig information og oplyste borgere, så skal journalister beskyttes. Et skred i retning af yderligere anslag og angreb underminerer de værdier, sunde samfund er bygget op omkring. Forsvaret for journalisters sikkerhed og rettigheder er universelt, også når de graver ubekvemme sandheder frem og afdækker magthaveres lyssky handlinger. De udfører blot deres job.
