Iben Maria Zeuthen er ambassadør for IMS (International Media Support). IMS arbejder for at beskytte uafhængige medier, som er under pres mange steder i verden. Når journalister gør deres arbejde, risikerer de at blive forfulgt, truet og chikaneret. I nogle tilfælde risikerer de livet. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Men der er også udfordringer!
Det ved Iben Maria Zeuthen. Ikke mindst kvinder og minoriteter udsættes for digital chikane, og det kan få mange journalister til at holde sig tilbage eller overveje en historie en ekstra gang. Udviklingen fik sidste år en række organisationer og myndigheder, blandt andet Journalistforbundet, Justitsministeriet, UNESCO og IMS til at gå sammen om at følge en særlig FN Plan for at beskytte journalister.
Dengang sagde daværende justitsminister Mattias Tesfaye, at ”journalister varetager en samfundskritisk opgave og skal naturligvis kunne arbejde uden frygt for chikane og trusler. Desværre har vi netop set eksempler på chikane og sågar trusler mod journalister, og det udfordrer trygheden for journalister og sætter vores ytringsfrihed under pres”.
Hver fjerde danske journalist har oplevet digital chikane, viser Digital chikane: ”Arbejdsgiverne har et stort ansvar” (journalistforbundet.dk). Ofte kan medierne selv gøre meget. Og det bør de gøre, så de ikke kalder på had og chikane. For eksempel lukkede DR for nylig kommentarsporet på Facebook under deres artikler, fordi indholdet var så ekstremt nedsættende og hadefuldt, at det fik mange til at betænke sig ved overhovedet at gå ind i debatten.
Det arbejder IMS med i andre lande, og derfor har vi sammen med Iben Maria Zeuthen samlet seks anbefalinger til danske medier.
Anbefalingerne bygger blandt andet på UNESCO’s rapport fra sidste år “The Chilling: What More Can News Organisations Do to Combat Gendered Online Violence?” og IWFD’s “A Guide to Protecting Newsrooms and Journalists Against Online Violence”
Allerede når du som redaktør vælger at sætte en journalist til at dække en historie, skal du overveje, hvilke risici han eller hun står over for. Kvindelige journalister er i højere grad er mål for online chikane. Det betyder ikke, at man skal fravælge en kvindelig journalist til en bestemt historie. Men arbejdsgiveren skal forstå, hvad hun risikerer at opleve, så mediet kan hjælpe med at beskytte journalisten under udarbejdelsen af historien, og når historien udkommer.
Det er aldrig journalistens ansvar at sikre trygge rammer om arbejdet.
2: Hjælp journalisten med at sikre egne persondata.
For at minimere risikoen for angreb på kvindelige journalister skal du som arbejdsgiver være med til at rådgive journalisterne om, hvordan de kan sikre deres data og undgå angreb. Andre med ondt i sinde kan bruge oplysninger om journalisten; for eksempel oplysninger om bopæl, familie, fødselsdato og andet, til at angribe ham eller hende. Derfor bør du som medie rådgive journalisten til, hvordan han eller hun beskytter følsomme og personlige oplysninger.
Journalister må aldrig frygte, at deres personlige data kan blive brugt imod dem
3: Moderer hadefulde kommentarer på egne platforme.
Alle medier bør have en klar politik for, hvordan man modererer kommentarer på mediets site og på deres sociale medier.
Der skal altid være en ansvarlig for at modere kommentarer på mediets opslag på sociale medier, slette hadefulde ytringer og anmelde personangreb til politiet. Og før moderatoren går hjem og lader kommentarsporet stå umodereret tilbage, så sluk for kommentarsporet, så man undgår, at det flyder over med had og personangreb.
Journalister skal aldrig se sig selv lagt for had på deres arbejdsgivers kanaler
4: Giv journalisten mulighed for at rapportere angreb.
Når en journalist udsættes for digital chikane, skal du have en klar politik for den hjælp, du tilbyder. Journalisterne skal først og fremmest vide, hvor de skal gå hen, hvem de skal rapportere angrebet til, og hvordan de skal rapportere det. Dernæst skal arbejdsgiveren stå klar med støtte og psykologhjælp til den journalist, der er blevet udsat for chikane.
Journalisten skal aldrig stå alene efter et angreb
5: Støt op om journalisten – tag afstand fra online chikane.
Når en journalist bliver chikanet online, er der en stor risiko for, at journalisten vil føle sig isoleret. Det er din opgave som medie at vise ham eller hende din støtte, og hvis ikke journalisten helt frabeder sig det, bør du som medie altid gå ud offentligt og tage afstand fra de angreb, journalisten har været udsat for.
Journalister under angreb fortjener fuld støtte
6: Hav en klar strategi for bekæmpelse af online chikane.
Som medie bør du have en klar strategi for, hvordan I vil undgå, at jeres medarbejdere rammes af digitale chikane, og hvordan I vil reagere, hvis journalister bliver angrebet. I bør have en medarbejderundersøgelse, hvor I årligt undersøger, hvor stort et problem online chikane er blandt jeres journalister. Det vil også hjælpe jer til at finde ud af, om jeres tiltag har en effekt og er med til at bekæmpe problemet.
Kun ved at arbejde struktureret med online chikane, kan du bekæmpe problemet
Læs mere om IMS’ arbejde for at beskytte journalister af alle køn her
